Den danske pesldyrproduktion er startet tidligt i dette århundrede med produktion af ræve og bævere. Fra slutningen af 40erne er mink produktionen udviklet, og nu udgør den hovedproduktionen. Nedenstående er vist en tabel over udviklingen af den danske pelsproduktion indenfor det seneste årti.
Tabel. Produktionsomfang af farmopdrættede pelsdyr i Danmark år
2000.
| Art | Latinsk navn | Produktion i 1000 skind | Produktion i 1000 skind | Kuld størrelse | Kuld per år |
| år 1986 | år1999 | ||||
| Mink | Mustela vison | 8.000 | 10.000 | 5 | 1 |
| Ilder | " potorius | 50 | få | 6 | 1-2 |
| Blåræv | Alopex lagopus | 100 | 25 | 8 | 1 |
| Rødræv | Vulpes vulpes | 20 | 20 | 2,5 | 1 |
| Mårhund | Nyctereutus | få | få | 4 | 1 |
| Chinchilla | Chinchilla | 15 | 20 | 2,5 | 2 |
Chinchilla høre til gnavernes orden og lever af hø og lignende. Alle de øvrige nævnte arter tilhøre de kødædendes orden, de lever for en stor del af fisk og slagteriaffald. Mink og ræve favegenerne er givet i tabel oversigt og der henvises til oversigt over farvegener generelt indenfor pattedyr. Produktionsomfanget af de enkelte mink-favetyper er givet ved kurver, der strækker sig fra man startede produktionen i Danmark op til 1999. Inden for Vulpes baseres produktionen hovedsageligt på Sølvræv farvetypen. Hos blåræv har man mutant-farvetypen Shadow, der tegner sig for op mod halvdelen af produktionen, Shadow har en beige farvetone.
Produktionen foregår på ca. 2000 farme der er organiseret i Dansk Pelsdyravlerforening (DP).
DP udgiver tidsskriftet Dansk Pelsdyravl og driver virksomheden Danske Pelsaktioner. De driver endvidere 3 forsøgsfarme og en af deres store aktiviteter er udryddelsen af virussygdommen plasmacytose hos mink. DP har nedsat forskellige underudvalg, her skal nævnes: Foderudvalget, forsøgsudvalget, udvalg for avl og teknik, og SAGA fur of Scandinavia (salgsorganisation). DP er organiseret i landsdelsforeninger med konsulenter, der alle er stationeret i Skejby ved Aarhus.
DP udgiver hvert år en såkaldt hitliste. Den er en liste over de 50 farme der har solgt de bedste skind indenfor hver farvetype. For at komme på hitlisten skal farmeren underskrive en erklæring om at han har solgt alle sine skind på DP's auktioner.
Indenfor farme drives avlen ved hjælp af et PC baseret avlssystem som kaldes DanMink, der anvendes på ca. 20 procent af farmene. Avlen baseres på en avlsværdivurdering efter klassiske metoder. Den sker på grundlag af en peslbedømning på de enkelte dyr umiddelbart før pelsning. Derefter beregnes indeks og avlsdyrene udvælges. Hver avler sætter i princippet sine egne avlsmål, det er kun de dygtigste avlere der er i stand til at bringe fremgang i den samlede minkproduktion.
På grund af minkens lave reproduktionsrate skal der handles ret mange avlsdyr mellem farme. De bedste farme sælger flest avlsdyr, de har derfor svært ved at klare sig på hitlisten, da det normalt er de ringeste dyr der pelses i disse farme.
Produktion på grundlag af krydsninger er ret udbredt. Farvetypen Scan brown bliver produceret på grundlag af krydsninger mellem Pastel, Safir, Violet og Pearl. Anvendes disse krydsningshunner sammen med Wildmink hanner får man fortsat Scan brown farvetypen og en særdeles god frugtbarhed på krydsningstæverne. Farvetypen mahogeny produceres som en krydsning mellem Scan black og Wildmink.
Heritabilitet for produktionsegenskaber. Mink og ræve udviser samme karakteristika som for andre husdyrarter. Reproduktionsegenskaberne såsom kuldstørrelse har arvbarhed på ca. 10 %. Tilvækst egenskaber har arvbarheder omkring 25 %, hvorimod fedtaflejring har en arvbarhed på ca 50 %. For pelskvalitetsegenskaberne ligger arvbarheden i størrelsorden på omkring 25 % og derover. De vigtigste selektionskriterier er p.t. størrelse (vægt ved pelsning), kuldstørrelse og pelskvalitetsegenskaberne farvetone, renhed og kvalitet, der alle indgår i hitlistens pointssystem.
Kuldstørrelsen hos mink har været i positiv udvikling i en årrække.
Udviklingen kan delvis forklares med den ændrede farvetypesammensætning,
men hvis man ser på udviklingen i kuldstørrelsen type for type,
har denne dog også været positiv.
I naturen er minken mørkebrun, derfor kaldes den mørkebrune mink for
Wildmink. Op gennem 60erne og 70erne blev der selekteret for
mørkere mink og man nåede frem til en sort mink, der kaldes Scan black eller
standard mink. Hovedproduktionen var i 1980 mink af Standard farvetypen, der blev
også produceret en
del Pastel, Black cross og Hedlund white, de øvrige farvetyper blev kun
produceret i ringe omfang. Fra 1980 og fremefter blev der importeret Wildmink til
danmark og der blev ligeledes startet en krydsningsproduktion, der resulterede i
samme farvetype. Denne farvetype kaldes Scan brown/-glow. Farvetypen mahogeny,
der er mørkere end Scan brown, produceres som en krydsning mellem Scan black og
Wildmink.
Udviklingen i antallet af de forskellige mink farvetyper i de senere år,
er vist i nedenstående graf.

De lyse typer kan pelses tidligst, når synlig melanin produktion er afsluttet. Mens vinterpelsen dannes er der hos de mørke typer en meget kraftig melanin produktion, der er synlig på skindets bagside. Skind der er mørke på bagsiden afregnes til en lavere pris. Hårtilhæftningen og dermed skindets kvalitet er først i top når hårvæksten er afsluttet.