Avlsværdi estimering er for de store husdyrbrugsorganisationer en sag, der kan give et stort økonomisk udbytte. Der bliver anvendt meget raffinerede metoder, se lektion 12.1. Udover hvad er vist her for estimering af avlsværdi, er det især vigtigt, at der kan ske en korrektion for væsentlige milieu faktorer, som feks. årstid og besætning. Det er endvidere vigtigt, at der samtidig kan tages hensyn til alle beslægtede individers information.
Avlsværdierne kan estimeres på grundlag af store ligningssystemer samtidig for alle dyr. Dette giver mulighed for en simultan estimering af og korrektion for milieueffekter.
Avlsværdiskøn for et dyr kan beregnes på grundlag af alle mulige kombinationer af information. Foreløbigt er der kun vist eksempler, hvor der er anvendt ensartede phenotypemålinger. Der skal her kun vises et par undtagelser fra denne form, hvor den første vedrører bestemmelse af avlsværdi på et afkom på grundlag af forældrenes avlsværdi, her gælder som vist i foregående afsnit at:
Iafkom = (Ifar + Imor)/2 og r2AI,afkom = (r2AI,far + r2AI,mor)/4
Nedenstående er vist ved hjælp af formler hvor meget en genmarkør bidrager i forhold til en phenotypemåling.
Egenskaben har heritabiliteten h2 og genmarkøren alene
repræsenterer en del af den samlede heritabilitet svarende
til (h1)2.
Avlsværdien (I) estimeres således, hvor M står for marker effekt og P for phenotypeværdi:
I nedenstående tabel er vist resultater af brug af formlen for sikkerhed uden og med genmarkør (stor effekt, 20 % af den genetiske variation, kolonnerne med +M.
-M +M -M +M -M +M Transferrin locus ------------------------------------------------------------------------------ h2 .05 .05 .25 .25 .50 .50 | .33 (h1)2 0 .01 0 .05 0 .10 | .01 rAI2 .05 .24 .25 .35 .50 .56 | .34
Det fremgår af tabellen, at for egenskaber med lav heritabilitet kan opnås en væsentlig forbedring af sikkerheden ved brug af genmarkør. For egenskaber med høj heritabilitet er forbedringen ringe.
Eksempel: Indeks for en ko med en ydelse på 2300 kg mælk og Tt i transferrintype fra populationen bliver følgende, idet markørgenotypen (M=1882 kg mælk) og middelværdien (Pgns=1904) er taget fra transferrin eksemplet i lektion 6.
Ovenstående formel anvendes og h2 og h12 tages fra tabel
I = Pgns + X*(M - Pgns ) + Y*( P - Pgns ), hvor X = (1-h2)/(1-h12) = (1 - 0,33)/(1 - 0,01) = 0,68 Y = (h2-h12)/(1-h12) = (0,33 - 0,01)/(1 - 0,01) = 0,32 ved indsættelse får man I = 1904 + 0,68*(1882-1904) + 0,32*(2300-1904) = 2016 kg mælk
Sikkerheden, som det ses fra tabellen, forbedres kun svagt ved at medtage transferrintype i indekset.
For estimering af en geneffekt, der påvirker en kvantitativ egenskab, henvises der til lektion 12.
Standardisering af avlsværdi indeks.
De beregnede avlsværdier, udtrykkes normalt i absolutte enheder.
F.eks. kunne man regne sig frem til at avlsværdien for en tyrs daglige tilvækst
fra fødsel til den er 1 år gammel er 1100 gram/dag.
Mange personer har dog vanskeligt ved umiddelbart at vurdere, hvor godt dette resultat er.
Man mangler et sammenligningsgrundlag. Derfor centreres avlsværdierne ofte ved at
trække populationsgennemsnittet fra. Derved har man et relativt mål for avlsværdien i
forhold til populationsgennemsnittet, altså hvor godt det enkelte dyr er i forhold til
alle de andre dyr i populationen. Er populationsgennemsnittet f.eks. 1000 gram tilvækst
pr. dag vil avlsværdien for tilvækst i dette eksempel være 100 gram. Dette svarer til at
individets afkom vil have en avlsværdi på ca. 50 gram/dag i gennemsnit.
Man kan endvidere standardisere avlsværdien ved at dividere med populationsspredningen.
De standardiserede avlsværdier er tilnærmelsesvis normalfordelt med middelværdien nul og
spredningen én.
I Danmark bruges ofte avlsværdi indeks. Indeksene er standardiserede avlsværdiskøn,
der er multipliceret med en ønsket spredning f.eks. 5 og adderet med en ønsket middelværdi
som oftest er 100. Dyr med indeks over 100 er bedre end gennemsnittet
og dyr med indeks lavere end 100 er dårligere end gennemsnittet.