Specialtryk af Brøndums Danske Lov (2000)

Lov om arvelighed m.m. (genloven)

JEG GREGOR MENDEL, af Guds Nåde Abbed i Brno, gør vitterligt:

Naturen har udformet og Jeg ved Mit samtykke stadfæstet følgende lov:


Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

§ l. Loven gælder for alt levende i samtlige riger på planeten Tellus. Undtaget herfra er dog visse marxistisk dominerede områder i de varme lande samt endvidere Hedehusenes Universitetscenter.

Stk. 2. Et genom (sammenslutning af gener) har til opgave al styre, lede og udforme en organisme til det bedste niveau, som de til enhver tid eksisterende omgivelser tillader.

Stk. 3. Et genom beslutter suverænt og selvstændigt, hvilke metoder det vil gøre brug af. Rigtige gener lader sig ikke genere af snak. Gener spørger ikke om lov.

Stk. 4. En bastard fordeler sine gener til kønscellerne i forholdet l til l. Arvelighed er ikke lighed, men udspaltning af karakterer,

Stk. 5. Det er genernes umistelige ret at kunne optræde dels som genotype (anlægspræg) dels som fænotype (fremtoningspræg).

§ 2. Genetikerne fastsætter selv regler for udforskningen af genernes nærmere virkemåde. Fri forskning,

Stk. 2. Forskerne beskriver nærmere de gældende regler for:

1)      Mutationer, herunder translokationer og inversioner.

2)      Kloning, herunder tvillinger.

3)      Genmodificerede organismer (gensplejsning).

4)     Oncogener, kræftfremkaldende genetiske ændringer.

5)      Genregulering og molekylær evolution.

6)     Geners adfærd og adfærdsgener.


 

Stk. 3. Før genetikerne endeligt beskriver regler i henhold Til stk. 2, skal de fundne forhold offentliggøres i relevante tidsskrifter, således at samfundet, der er berørt af reglerne, har lejlighed til at udtale sig og eventuelt betvivle de opnåede resultater.

Kapitel 2 Forskellige bestemmelser

§ 3. En forskergruppes afgørelser efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven kan, for så vidt angår klager over retlige spørgsmål, påklages til forskningsinstitutionens øverste ledelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Forskningsinstitutionens ledelse fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ledelsen.

§ 4. Genernes ret til at lede og fordele arbejdet inden for arvemassen er ukrænkelig, og spørgsmålet kan ikke påklages til nogen instans, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Skønnes det nødvendigt af hensyn til genomets overlevelse, eller en ønskelig, hurtig forbedring af genomets potentiale er påkrævet, kan genmateriale isoleret fra andre organismer tilføres arvemassen,

Stk. 3. Ethvert forsøg fra politisk og etisk hold på at vedtage nye arvelighedslove gør de pågældende personer hjemfaldne til naturens hårdeste straf:

De pålægges en sisyfos-opgave med evindeligt mislykkede initiativer og med gigantiske frustrationer og depressioner til følge.

 


Kapitel 3

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 5. Loven træder i kraft den l. april 2000.

Stk. 2. Alle hidtidige regler og bestemmelser, som nu er omfattet af denne lov, skal være ophævet senest den l. januar 2001, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Visse gældende bestemmelser på tidspunktet for lovens ikrafttræden videreføres, for så vidt de ikke strider mod lovens forordninger.

Givet i himlene over Brno Klosterhave, den 29. marts 2000 Under Mit Guddommelige Fremsyn og motto: In Natura Veritas.

FRATER GREGORIUS

 

Erik Bahn