Opgaver i Genetik og Avl for V_3, 16.11.2000 vedr. populationsgenetik og svineavl

Opgaverne vil blive gennemgået som tavleregning eller som eksaminatorier.

Appletterne 2.2 Hardy -Weinberg, 2.4 Mating types, 3.4 Selektion, 6.2 Avlsværdi, 7.2 Avlsværdi skøn, 8.2 Selektion, Delta G - ekstra 2.5 Kobling, 4.5 Indavl

- - - - - -

Omtal kort udvikling i produktionsomfang af dansk svineproduktion siden 1970.

Hvilke elementer indgår i et SPF produktionssystem ?

På hvilke racer baseres dansk svineproduktion ? Giv en kort karakteristisk af disse.

Hvorledes er dansk svineavl organiseret ?

Hvad er en avlsforsøgsstation ?

Hvad forstås ved individprøve ?

Hvilke egenskaber indgår i avlsmålene ? Hvad er heritabiliteten for disse egenskaber ?

Indgår benstyrke i avlsmålene ? Direkte eller indirekte ?

Beskriv hvorledes selektion for appetit påvirker tilvæksthastigheden, foderudnyttelsen og slagtekvaliteten.

Giv en oversigt over generations intervallets længde i svineavlen. Hvilke faktorer har betydning ?

I hvilket omfang bruges KS (kunstig sædoverføring), i avlsbesætninger ? i produktionsbesætninger ?

Beskriv produktionsstrukturen med renavl og krydsningsproduktion.

---------

Angiv definitionen på phenotypeværdi og avlsværdi.

Angiv definitionen på heritabilitet.

Angiv definitionen på fælles milieu faktor for en gruppe individer.

Angiv definitionen på slægtskabskoefficienten, indavlskoefficienten og gentagelseskoefficienten.

Hvad er den forventede korrelation mellem fænotypemålinger på far og søn ?

Angiv generel formel for beregning af avlsværdi p.g.a. gennemsnit af en række ensartede målinger enten på dyret selv eller på beslægtede individer.

Angiv formel for sikkerheden ved ovennævnte avlsværdi bestemmelse.

Hvad er årsag til genetisk korrelation ?

Hvorledes opstår krydsningsfrodighed og indavlsdepression?

Hvad forstås ved rekombinations dysgenesis eller tab?

Angiv formlen for selektions resultat ved fænotype selektion på begge køn.

Angiv formlen for selektions resultat ved selektion på grundlag af målinger af beslægtede individer til mødrene til næste generation.

OPGAVER l HUSDYRGENETIK VEDR. KVÆGAVL 2000

1. Hvilke faktorer har været væsentlige for produktionsomfang og afsætning gennem de sidste 20 år ?

2. Hvorledes har kvægbestanden udviklet sig gennem de seneste 20 år ?

3. Hvorledes har raceudviklingen været, og hvorledes har dette påvirket produktionen gennem de seneste 20 år ?

4. Karakteriser de tre mest udbredte kvægracer i DK.

5. Nævn de vigtigste teknisk/biologiske faktorer af betydning for avlsstrukturen i dansk kvægavl.

6. Nævn de vigtigste produktionsegenskaber, som indgår i avlens målsætning.

7. Nævn de vigtigste brugsegenskaber og reproduktionsegenskaber, som indgår i avlens målsætning.

8. Nævn de vigtigste organisationer i dansk kvægavl.

9. Hvorledes tilgodeses selektion for egenskaber med lav arvbarhed (heritabilitet) bedst i avlsplanen ?

10. Hvilken rolle spiller krydsning i kvægavlen.

Fjerkræets avl og genetik Øvelser den 30 november 2000

1) Der produceres i dag både hvid- og brunskallede æg.

- Hvordan styres skalfarve genetisk

- Er der andre forskelle mellem disse æg end skalfarve

- Hvorfor tror du, at der efterspørges begge typer

2) Diskuter mulighederne for gennem avlsarbejdet at skabe en forøget genetisk betinget sygdomsresistens:

- Generelt mod mange/alle infektionssygdomme

- Specielt mod et udsnit af de vigtigste sygdomme

3) Med udgangspunkt i begreber som:

- Fritgående høner/ Økologiske høner

- Fjerpilning

- Kannibalisme

diskuteres hvad man kunne gøre gennem avlsarbejdet for at udvikle høns til disse produktionsformer der er bedre egnet end dem der for øjeblikket kan skaffes.

4) Der er i tekstbogen et gennemarbejdet eksempel på opformeringen i

slagtekyllingenavlen side 120. Lav en tilsvarende for konsumægshøner under

følgende antagelser: Oldeforældreleddet falder bort, linie B falder bort, hver høne

producerer 200 kyllinger uanset hvor i kæden de befinder sig. der selekteres 50%

alle opformeringskæder. Kun 90 % af daggamle kyllinger udvikles til avlsdyr.

Elitedyrene forventes at producere 75% til bedsteforældrene,

5) Sammenlign timelønnen i 1998 ved produktion af henholdsvis buræg fra Hvid

Italiener og æg fra økologiske systemer på grundlag af følgende information.