For at man for en kvalitativ egenskaber kan tale om et gen,
må der normalt være udspaltning, som der f.eks. er i pelsfarve hos Labrador
Retrieveren, hvor man har farvetyperne gul og sort. Så når man taler
om et gen for gul farve hentyder dette til både et locus og en allel.
Man kan også tale om et Albumin-gen selv om man ikke kan se phenotyperne
direkte, men som
vist i næste lektion, kan der påvises polymorfi med udspaltning af to albumin alleler
ved hjælp af elektroforese på serumprøver. Er der tale om DNA polymorfi med flere alleler
i ikke kodende sekvenser, bør man ikke anvende ordet gen. Man kan i såfald
tale om et locus med flere alleler. I praksis er der dog ikke altid en skarp skelnen
mellem gen og locus eller mellem gen og allel, så når der i næste lektion
tales om genfrekvenser, vil de omfatte
både egentlige gener og alleler i ikke kodende DNA sekvenser (loci).
Figur 1.8 Udspaltning af genetisk variation (mikrosatellit) i et lokus hos en grise familie påvist ved gelelektroforese. Ornen Cup bærer allelerne 209 og 195 og dyr 400 bærer allelerne 199 og 195. |
Ornen Cup bærer allelerne 209 og 195 og dyr 400 bærer
allelerne
199 og 195. Cup er både far og morfar til et kuld. Moderen til
kuldet 401 har fået '195' allelen fra Cup og '199' allelen fra so 400.
Det viste kuld er en del af en større familie, der indgår i et regneeksempel i
næste lektion.
For mere information om grisefamilien se
her.