Figur 1.6
Forestilling om hvorledes 1 og 2 genpar kan påvirke mælkeydelse, der må dog være mange flere genpar, da man kan fortsætte med selektion generation efter generation uden at den genetiske variation forsvinder.
Der er en jævn overgang mellem egenskaber,
der nedarves Mendelsk
med simpel arvegang og egenskaber, der udviser kvantitativ arvegang uden
veladskilte klasser.
Figur 1.6 Forestilling om hvorledes 1 og 2 genpar kan påvirke mælkeydelse, der må dog være mange flere genpar, da man kan fortsætte med selektion generation efter generation uden at den genetiske variation forsvinder. |
|
I figur 1.6 er vist et par tænkte eksempler hvor et eller to Mendelsk udspaltene genpar styrer mælkeydelsen, for hvert A eller B allel et individ har stiger ydelsen med et kilogram. Fordelingerne svarer til at begge alleler A og a har samme hyppighed. For at få et realistisk billede af den genetiske baggrund for mælkeydelse, må man dog regne med at den består af effekt fra flere hundrede genpar. Mælkeydelsen har ved selektion ændret sig lige så dramatisk som fedt procenten, der blev vist i foregående afsnit. For at dette har kunnet ske må der nødvendigvis være mange underliggende gener. I nærværende eksempel med kun to genpar, vil disse kunne fikseres efter en generation selektion.
Den kvantitative genetiske arvegang skyldes, at effekten
af det enkelte gen er ringe, og at de også er under indflydelse af
miljøpåvirkninger.
Sygdommene vil ofte være 'enten/eller egenskaber'. Der kan dog
også være tilfælde hvor en sygdoms sværhedsgrad
har en normal fordeling. For mange produktionssygdomme opstår der
først sygdom, når disponerede dyr udsættes for uheldige
mileupåvirkninger. Se Figur 1.7, der er udarbejdet
af prof.emer. Erik Andresen.
