1.3 Effekt af avlsarbejde (evolution)

For at få en forståelse for avlsarbejdets idé er vist i figur 1.4, hvorledes man gennem en lang årrække har arbejdet med Dansk Jersey malkekvæg. Der er gennem ca. 20 generationer hele tiden udvalgt de dyr, der havde den højeste fedtprocent. Effekten er ca. 0,1 procent enheders ændring per generation i fedtprocenten. Der er ikke noget der tyder på, at man ikke kan fortsætte endnu 20 generationer med samme selektionseffekt for en højere fedtprocent. Eller man ved selektion vil kunne nå tilbage til udgangspunktet. Holstein Frisian (HF) racen har ikke været selekteret for fedt % og har derfor været forholdsvis stabil i samme periode med hensyn til fedt procent.

Figur 1.4. Fordelingskurver over fedt procent i mælken hos HF og Jersey, Jersey både år 1900 og 1990 . En Jersey ko er vist på billedet.

I figur 5.1 er vist en tegning fra Science nov. 1990. Tegningen antyder at evolution er et simpelt princip, hvor det enkelte dyr tilpasser sig omgivelsernes udfordringer. - - Evolution er ikke det enkelte dyrs evne til at tilpasse sig, men betyder at de individer, der er bedst tilpassede får mest veltilpasset afkom. Der vil i hver ny generation opstå nye individer, som er endnu bedre tilpassede.

Figur 1.5

Avlsarbejde såvel som naturlig selektion er tidsmæssige langsomme processer. Under stærk selektion kan en populations middelværdi dog ændre sig med op til 10 procent pr generation, såfremt den givne egenskab udviser en høj arvelighedsgrad.

Resultatet af 30 generationers fortsat selektion for kuldstørrelse hos mus kan ses her. Kuldstørrelsen er ved selektion i denne periode forøget med 5 unger fra 9 til 14 pr kuld, hvilket svarer til en stigning i kuldstørrelse på 0,16 unge pr generation.

Næste side