11.2 Alment om farvetyper hos pattedyr, farvegener

Hårets farve bestemmes af dets indhold af melaninkorn. De sort brune farver skyldes eumelanin og de gul røde farver skyldes phæomelanin. Sidstnævnte er opløseligt i saltsyre. Såfremt der ikke er indlejrede melaninkorn bliver håret hvidt, dette skyldes indlejrede luftblærer, der giver hvid farve, ligesom luft i eller under is giver den hvide farve.

Melanin dannes ud fra aminosyren tyrosin gennem en lang række biokemiske processer. Hver af disse processer kan øve indflydelse på dyrets farvetype. Melaninet dannes i en celletype der kaldes melanocytter. Antallet og den hormonale styring af disse celler kan ligeledes give anledning til farvevariation.

I figur 11.2 er anført en liste over de mest kendte farvegener.

Figur 11.2 Agouti locus (A locus)
Dominant       Yellow Ay-  Dominant       Black A- Recessiv         Black and tan at- Recessiv        Yellow aa		Aierdale terrieren på foregående side har genotypen Black and tan atat, sort på ryggen og tan farve på bug og lemmer.
Brown  locus (B locus)
Dominant       Black B- Recessiv        Brown bb		Brown genotypen bb forekommer hos mange hunderacer
Albino locus (C locus)
Dominant       Farve C- Recessiv        White  cc		Albino genotypen cc med røde øjne hos en Angora kanin
Dilution locus (D locus)
Dominant       Black D- Recessiv        Silver dd		Silver genotypen forekommer også hos grise
Extension locus (E locus)
Dominant       Sort   E- Recessiv       Yellow ee
Pink eyed dilution locus (P locus)
Dominant       Black P-  Recessiv        Yellow pp
X-linked Orange locus (O locus)
Females: Dominant       Black oo Heterozygot   Black/Yellow Oo Recessiv        Yellow OO Males: Dominant       Black o Recessiv        Yellow O		Heterozygoten Oo har en blandingsfarve på grund af den tilfældige X-kromosom inaktiveringen. Blandingsfarven kan variere fra en næsten perfekt blanding til store pletter af gul og sort afhængigt af hvornår den tilfældige inaktiveringen sker.

Somatiske mutationer i farvegener Hos flere husdyrarter som feks ræv, mink og kat findes et dominant gen der reducere pigmenteringen til lys flødefarvet, se figur 11.3.

Figur 11.3. Somatisk mutation i gen for farve, hele øret hos en Shadow ræv har farve. Shadow ræve er normalt flødefarvet overalt på kroppen.

Denne mutation er meget ustabil idet den let tilbagemuterer til normal farvetype. Det ses når der er sket en somatisk tilbagemutation under fosterudviklingen, mens melanocytpopulationen blev grundlagt. Hos ræve af shadow farvetypen sker der en sådan synlig somatisk mutation hos et par procent af en bestand, se billedet til højre, hvor der på den lyse rævs øre er en sådan tilbagemutation. Hos dyr med denne farvemutation er øjets pigmentering også ustabil, så det er ikke usædvanligt, at de to øjne har forskellig farve.

Næste side