11.3 Farvegenernes biokemiske funktion

Foregående side

I figur 11.4 er vist en melanocyt. Der er i figuren antydet nogle af melanocyttens funktioner og hvorledes de påvirkes af farvegenerne, der er nævnt i foregående afsnit.

MSH eller melanocyt-stimulerende hormon bliver produceret i hypofysen. Dette hormon er vigtigt for produktionen af melanin. MSH-receptoren svarer til e-locus, hvorimod en blokker af dette hormon svarer til a-locus.

Figur 11.4. Viser funktionen af de 5 mest kendte farvegener hos pattedyr. Hårfarven skyldes de melaninkorn melanocyten danner.

På b og c locus bliver der kodet for 'enzymer', der sørger for omlejring af aminosyren tyrosin, tyrosinase. Omlejringen er nødvendig for at der overhovedet kan dannes melanin.
Locus d har med dendrit-størrelsen at gøre.

Når man sammenligner genernes kendte alleler giver det mulighed for at tænke på en fortolkning af funktionen. Feks kan der både være en dominant og en recessiv gul i forbindelse med agouti locus. At der vil være en stærk afhængighed mellem effekten af a og e locus er ganske indlysende, da de påvirker samme system, MSH funktionen.

Melanocytternes udbredelse i hårlaget er også en vigtig faktor for hårets farve. Som eksempel skal nævnes to genpar der kendes fra mus, steel (sl) eller (Mast cell growth factor=Mgf) og white spotting (Kit genet), der er Mgf receptoren. Disse to gener er med til at styrer udbredelsen af melanocytterne i huden, og kan som navnet på det ene genpar antyder give anledning til hvide pletter. Er der færre melanocytter i hårlaget får man ofte en blanding af farvede og hvide hår, denne effekt kan styres fra steel lokus.

Hos mus er kendt op mod 100 farvegener, de kan alle henføres til en af de neden nævnte kategorier

   Gener der indgår i melanin syntesen
   Gener der (regulerer) styrer melanin produktion
   Gener der vedrører antallet af melanocytter
   Gener der styre melanocyttens morfologi

Modifikation af farvetonen kan ske ved klassisk selektion, hvor farvetone behandles som en kvantitativ egenskab. Hos mink er vild mink farvetypen mørkebrun. Ved selektion for mørkere farve er der gennem selektion over ca 25 generationer skabt en mink type, der er kulsort.

Milieuets indflydelse på udbredelsen af feks. hvid farve kan tydelig ses ved kloning, hvor der er ret stor forskel på individer med identisk genotype. Se her med billeder af identiske katte, Nature 2002 vol. 415 side 859.

Næste side