Der gives en oversigt over de teknologiske forhold, der anses som relevante
for husdyravlen. 'Animal model' avlsværdiskøn beregnes samtidig for alle individer
i en population, hvor alle samtidig bidrager med information om hinanden.
Effekt af reproduktions-teknologi såsom kunstig sædoverføring har stor indflydelse
på avlsværdivurderingen og dermed på avlen, hvorimod kønssortering af sæd og
overførsel af embryoner i de fleste tilfælde kun har marginal betydning.
Transgenese og kloning bliver også omtalt. Der gives en oversigt over anvendelse
af DNA-markører for kvalitative og kvantitative egenskaber. Og der gives en ret
udførlig gennemgang af muligheder for avl for bedre sygdomsresistens hos husdyr.
-----
Der er i lektion 7 gennemgået metoder til beregning af avlsværdi skøn
i forbindelse med data fra slægtninge med ensartede slægtskabsforhold.
Dette er den simpleste form for avlsværdivurdering,
da den ikke kræver meget regnekraft, fordi
den er baseret på beregning af en enkelt vægtfaktor,
der er afhængig af antal og et gennemsnit
af en gruppe målte individer med indbyrdes ensartede
slægtskabsforhold, feks en afkomsgruppe bestående af halvsøskende.
Med indførelse af stadig kraftigere
computere, er der skabt basis for at udnytte data
langt mere effektiv i forbindelse med avlsværdi
bestemmelse. Metoderne er baseret på lineære
ligningssystemer, hvor hver observation i princippet får
en ligning. Der kan derved dannes et ligningssystem
til beregning af vægtfaktorer for den enkelte
observation. I modellen medtages der alle
observationer fra slægtninge og dyret selv, tillige
med observationer fra slægtninge til slægtninge.
Eksempel på slægtninge til slægtninge er
moderen til et afkom hvor faderen vurderes eller
omvendt.
Er moderen til afkommet med i modellen for faderens avlsværdi,
forsvinder kravet om tilfældig parring,
da der korrigeres for mødrenes eventuelle afvigelse fra populationsgennemsnittet.
Kravet til at alle observationer skal foregå under
samme milieuforhold får mindre betydning, ved
feks. at lade besætningsgennemsnit indgå i beregnings
modellen og tillige stille krav om, at mere end en
familie skal være repræsenteret pr. besætning.
De vigtigste beregningsmetoder for avlsværdi skøn:
1. Selektions index (SI)
2. Best linear prediction (BLP)
3. Best linear unbiased prediction (BLUP)
4. Animal model (AM)
5. Multitrait nimal model (AM)
6. Genomisk selektion
Selektionsindekset blev udviklet i 1950'erne
og har været anvendt før computer alderen. SI bruges
stadig til modelberegninger, især fordi den er velegnet
til at inddrage flere egenskaber og giver et forventet
delta G (genetisk ændring) for hver egenskab, såfremt man anvender et bestemt
sæt af økonomiske vægtfaktorer. SI svarer til modellerne der er beskrevet i lektion 7 og 8.
Før computer alderen var det almindeligt at prækorrigere
data for f.eks. kælvealder eller slagtevægt, idet der
altid vil være en vis biologisk variation for disse egenskaber.
Prækorrektion af data anvendes fortsat i en vis
udstrækning.
Med fremkomst af computerne var
det nærliggende at udvikle
modeller, der samtidig beregnede avlsværdi for samtlige
dyr i en population. Når dette var tilfældet var det
lettest også at anvende alle informationer, således at
alle individer var informative i forbindelse med alle andre.
BLP inddrager ikke milieufaktorer, hvilket gør den mindre
anvendelig. BLUP og AM inddrager samtidig estimation
af milieueffekter og korrigere for dem.
I de tre sidstnævnte metoder indgår slægtskabsmatricen
som vist beregnet efter tabularmetoden i lektion 4.
Løsning af de mange ligninger kan ikke ske eksplicit,
som man har lært i forbindelse med løsning af to ligninger
med to ubekendte. Løsningerne er baseret på forhånds
gæt og derefter gennemløb af alle data med forbedring af gættet
indtil estimaterne bliver stabile efter næste gennemløb.
Denne metode
kaldes iterativ. Med denne metode kan man bestemme
avlsværdier for millioner af dyr samtidig. AM metoden
anvendes for nuværende i både dansk kvæg- og svineavl for
de vigtigste egenskaber.
Genomisk selektion af Thomas Mark
Genomisk selektion er en ny teknologi, hvor avlsværdi forudsiges udfra
genom-dækkende markører i form af enkelt nucleotid polymorfier SNP'er. Det
genetiske kort er baseret på SNP'er, og de giver os mulighed for at opdele
hele genomet i tusindvis af forholdsvis små kromosom segmenter. Så effekten
af hvert kromosom segment estimeres samtidigt. Endelig er genomiske avlsværdier
lig summen af alle forventede kromosom segment effekter. Kromosom segment
effekterne kan vurderes for en gruppe af dyr (dvs. en reference population), og
for de resterende dyr, er det kun nødvendig med en blod-eller vævsprøve for at bestemme dets
genomiske avlsværdi. Kromosomet segment effekter gælder også for alle dyr i
populationen, hvor de blev estimeret, fordi markørene er i koblingsuligevægt med det
kausale gen.
Ved hjælp af genom-dækkende informationer kan unge dyr præcis udvælgelse, forudsat at der er
fænotyper
fra tilstrækkeligt mange reference dyr. Det betyder, at genomisk avlsværdi er særligt
gavnligt, når de traditionelle valg er svært for eksempel når fænotype måling er
begrænset af køn og alder (fx meget nyttig for malkekvæg). Der tilrådes dog konservativ brug
af unge dyr uden fænotypisk information (om egen præstation eller afkom) for at undgå
potentielle negative bivirkninger relateret til ugunstige mutationer, ugunstige udvælgelse
pres på ikke-registrerede egenskaber i avlsmål og høj indavl.