Kunstig sædoverføring (KS) har naturligvis stor praktisk betydning, da man ved KS kan udnytte velafprøvede top dyr i en langt større udstrækning, end det er muligt ved naturlig parring. Der hvor KS virkelig får stor betydning er dog ved at finde frem til top avlsdyrene. Hvilke faktorer har da betydning i forbindelse med afprøvning af avlsdyrene, for at afprøvningen både er tilstrækkelig sikker og troværdig.
Vigtige forhold for beregning af avlsværdi skøn
1. Avlsværdi skønnet skal være tilstrækkelig sikkert bestemt
2. Avlsværdi skønnet skal være uafhængig af ejerforhold
3. Avlsværdi skønnene skal være sammenlignelige
I forhold til punkt 1 er det klart, at KS kan øge familiestørrelsen
og derved øge sikkerheden ved avlsværdiberegningerne.
For at punkterne 2 og 3 kunne blive opfyldt har det været
almindeligt at sende dyrene på teststation, derved blev
resultaterne uafhængige af ejerforhold tillige med
at resultaterne var sammenlignelige, da de var opnået under
de samme milieuforhold. Teststationerne har dog et problem
i forhold til punkt 1. Da stationerne er kostbare at drive,
må de nødvendigvis sætte en grænse for hvor mange dyr, der
kan afprøves. Det vil derfor gå ud over sikkerheden ved
afprøvningen, eller ved antal familier der kan afprøves.
KS kan løse problemerne med punkterne 2 og 3 samtidig med at
punkt 1 er bedst muligt tilgodeset, ved at kombinere KS med registrering
fra kommercielle besætninger.
Med KS opnås at de dyr, hvis resultater skal anvendes til
avlsværdi bestemmelse ikke kun findes i ejerens besætning, men
også i alle mulige andre besætninger. Samtidig vil der være afkom
efter alle mulige andre KS handyr i en
given besætning. Dette muliggør, at
der kan opnås sammenlignelige resultater for alle
KS handyrene samtidig,
ved at der anvendes afvigelser fra besætningsgennemsnitene
i stedet for at anvende absolutte præstationer.
det er da indlysende, at data fra besætninger hvor der kun anvendes en enkelt
tyr ikke er informative, da besæt.gns er lig tyr.gns.
For de dyrearter hvor KS endnu ikke er udviklet
eller hvor ejerne af handyrene
på en eller anden vis kan påvirke testets udfald, må der
af praktiske grunde fortsat anvendes teststationer. Teststationer
kan også komme på tale, hvor man ønsker at måle egenskaber, der er
vanskelige at måle hos den enkelte ejer som f.eks. foderoptagelse.
For kvæg og svin er KS så veludviklet at man stort set har
kunnet afvikle tidligere tiders afkomsprøvestationer. Man har dog
fortsat et lille supplement af data fra teststation for egenskaber,
man har svært ved at måle i praksis.
En anden fordel ved KS er at det er muligt at øge selektionsintensiteten
og dermed øge den genetiske ændring, jvf. lektion 8. Der skal anvendes
færre handyr, som i gennemsnit vil være bedre, sammenlignet med gns. af
en større gruppe, der skulle anvendes ved naturlig parring. Det samme
princip kan udnyttes i forbindelse med superovulation og ægtransplantation
for hundyrenes vedkommende.
For husdyrarterne høns, mink og ørreder er det fortsat
nødvendigt, at der for sammenlignlighedens skyld
anvendes teststation.
Den måde man anvender handyrene på indenfor heste og hundeavl
svarer stort set til anvendelse af KS. Her er der dog specielle
problemer med, at der er en tendens til, at de bedste handyr anvendes
sammen med de bedste hundyr, derved kan avlsværdibestemmelsen
blive biased, såfremt der ikke tages hensyn
til dette i forbindelse med avlsvædiberegningerne. Avlsværdi
er som den blev defineret i lektion 6 afhængig af
tilfældig sammenparring.
Ved at anvende avancerede beregningsmodeller til avlsværdi
beregningen, kan der dog tages højde for dette forhold.
Af andre uheldige forhold der kan påvirke avlsværdibestemmelsen
er forhold vedrørende indberetningen af uheldige resultater.
For HD hos hunde er det en stor fristelse, at undlade at indberette
HD positive hunde, da de alligevel ikke kan anvendes som avlsdyr.
En sådan bias i forbindelse med indberetningerne er det svært at
kompensere for ved avlsværdi beregninger, selv ved anvendelse
af de mest avancerede statistiske modeller.
Sexing af sæd
Det er muligt ved hjælp af præparativ flow sytometri at sortere sæd, så man kan
producere kviekalve eller tyrekalve efter ønske. Indenfor Jersey racen kan det ikke
betale sig at opfede tyrekalvene. Så her er der et stort ønske for at sætte
gang i produktion af den kønssorterede sæd.
Der er flere udenlandske firmaer der producere kønssorteret sæd. Men prisen
er p.t. for høj til stor praktisk anvendelse. Skal teknikken vinde bred
indpas indenfor husdyrproduktionen, må
teknikken vel også ændres - teknikken er p.t. baseret på anvendelse af flourokromer,
som indtil andet er bevist, må anses for at fremkalde mutationer med en vis frekvens.