12.3 Transgenese og transgene dyr

Foregående side

Nærværende afsnit er kun tænkt som en meget kort opsummering.

Metoder til genoverførsel:

  • Mikroinjektion af DNA i hanlig forkerne umiddelbart efter befrugtning. Succes rate få procent eller i promiller, og der er altid risiko for insertional mutagenese, d.v.s. at et funktionel eksisterende gen ødelægges fordi det nye gen tilfældigvis er blevet sat ind midt i det.
  • Embryonale stamceller (ES). Homolog rekombination.
    Mikroinjektion eller anden form for genoverførsel i føtale celler, og derefter selektion for rekombinerede celler v.h.a. et koblet enzym. Dyrkningsmetoder for føtale celler er fuldt udviklede hos mus, men på nuværende tidspunkt i sin vorden for andre pattedyr.
  • Nuclear transfer.
    Det er i enkelte tilfælde lykkedes at klone celler fra voksne individer fra kvæg og får. Det sker ved at overføre en cellekerne til en oocyt tømt for dens originale kerneindhold, ganske få af disse kerneoverførsler er i stand til at udvikler sig til et 'normalt' individ. Denne teknik rummer muligheder for selektiv gen transfer svarende til embryonale stamceller hos mus.

    • Efter transgenesen i ES eller andre føtale celler injiceres de transformerede celler ind i en blastocyst, og der dannes kimæriske individer, hvoraf nogle vil danne kønsceller, der er transgene. Succes raten med fosterudvikling uden støtteceller fra en normal blastocyst har været ringe, hvilket også må forventes på grund af problemer med at vedligeholde korrekt imprinting i celler der har gennemgået mange celledelinger efter zygote stadiet. Beskrivelse af imprinting fænomenet, se afsnit 10.3.

    Genkonstrukter.
    Et transgen skal normalt bestå af en promotor og et strukturgen. Promotoren skal styre ekspression, hvornår og hvor meget, feks. skal genet have ekspression i mælkekirtlen forsøges anvendt kasein promotor, da det er et kendt mælkeprotein. Strukturgenet kan være med eller uden introns. Stammer genet fra en bakterie er det altid uden introns, fra eukaryoter kan genet være cDNA eller genomisk.

    Produktionsmæssige motiver for transgenese.

  • Genet skal have en voldsom stor effekt på egenskab, mindst 4 gange sigmaA, idet metoden skal konkurrerer med et klassisk avlsprogram. Der vil medgå 6-8 generationer før at et transgent dyr kan opformeres til produktionsskala.
  • Genet skal tilføre dyret helt nye metaboliske egenskaber feks. omlejring af en aminosyre
  • Genet skal tilføre dyret resistens mod en given sygdom

    Andre motiver for transgenese

  • Genfarming - produktion af lægemidler
  • Organdonation feks. gris til mennesket er pt. kun en teoretisk mulighed. For at det rent teknisk skal kunne praktiseres er det nødvendigt med 'knok out' af de kraftigste af grisens antigen systemer. Det må dog betragtes som meget hasarderet. Ved sammenblanding af celler fra to organismer, er der mulighed for udveksling og rekombination af virusstammer mellem arter ikke mindst de endogene retro virus. Det vides at endogene virus med jævne mellemrum transformeres til exogene.

    Betegnelserne genmodificeret eller gensplejset bør hverken dække over en god eller en dårlig proces. Man har f.eks DNA strukturerne, der kaldes plasmider, der rask væk bevæger sig mellem bakteriestammer og arter. Man må nødvendigvis anlægge de samme kriterier for en vurdering af genets nytte- eller skadevirkning om genet er flyttet kunstigt eller naturligt. Disse plasmider er kendte i offentligheden, idet det er dem der fuldt berettiget er årsagen til forbudet mod antibiotika i profylaktisk øjemed i dansk husdyrbrug. Lægges der et selektionspres på mikroorganismerne vil de før eller siden opfange resistens gener fra omgivelserne. Resistensen er baseret på at et gen koder for et enzym, der kan ødelægge virkningen af et bestemt antibiotikum.
    På tilsvarende måde kan tilførsel af et gen være en ønsket ting. Når genet som i modificeret ølgær nedbryder et for smagen og konsistensen uønsket restprodukt fra ølgæringen, synes vi alle, at det er fint. Især ølnydere værdsætter, at man bruger en sådan gær. Der er en lang række mikroorganismer, som bliver udnyttet i produktionen af levnedsmidler, der med fordel vil kunne få tilført vel specificerede enkeltgener, hvorved man kan forbedre smag, konsistens og holdbarhed i vore levnedsmidler. Der findes også situationer hvor man ønsker at ødelægge et gen, da organismen lige laver en biokemisk reaktion for meget.
    Så genmodificeret eller gensplejsning som begreb dække hverken over gode eller dårlige processer, politiker og administratorer gør os en dårlig tjeneste ved at arbejde med så forsimplede begreber, når de i den offentlige debat kun anvendes til at betegne noget odiøst. Gensplejsning kan anvendes til at lave virkeligt gode og nyttige ting, men de kan også anvendes til at fremstille organismer til krigsførelse på den mest nederdrægtige måde.

    Næste side