Hver ny generation får halvdelen af generne fra fædrene og halvdelen fra mødrene.
Dette kan have stor betydning feks. i forbindelse med kvægavl, hvor der er mulighed
for kunstig sædoverføring. Antallet af køer er her meget stort i forhold til antallet af tyre.
Ved ulige fordeling af kønnene beregnes den effektive populationsstørrelse (Ne)
efter følgende formel:
4/Ne = 1/Nhanner + 1/Nhunner eller løst m.h.t Ne
Ne = (4Nhanner * Nhunner)/(Nhanner + Nhunner)
Eksempel 1) 10 hanner og 10 hunner
4/Ne = 1/10 + 1/10 svarer til Ne = 20
Eksempel 2) 1 han og 10 hunner
4/Ne = 1/1 + 1/10 svarer til Ne = 3,7
Eksempel 3) 100 hanner og 100000 hunner
4/Ne = 1/100 + 0 svarer til Ne = 400
Variansen på genfrekvensen i næste generation svarer til den, som det beregnede Ne angiver, se foregående side. Er der lige mange hanner og hunner (eksempel 1), er Ne blot lig med summen. Er der uendelig mange hunner i forhold til antallet af hanner, er Ne lig 4 gange antallet af hanner. Det er det køn der er færrest af, der afgør populationens effektive størrelse.
Effektiv populationsstørrelse og stigning i indavlsgrad.
Populationens effektive størrelse har betydning i forbindelse med akkumulering af indavl i
en population. Når der kun er få dyr i en population, vil alle dyrene efter nogle få
generationer være i familie med hinanden. Når forældre til et dyr er i
familie, opstår der indavl, se lektion 4. Indavl har mange uheldige virkninger,
stigning i indavlsgrad er omvendt proportional med populationens effektive størrelse
og man har:
delta F = 1/(2*Ne)
I en population med Ne = 20, er indavlsstigning i hver generation 2,5 %.