Der er problemer med
H-W ligevægten i den lille population, da et gen her kan ændre frekvens
på grund af tilfældigheder.
I den
mindst mulige populationsstørrelse med 1 han og 1 hun kan der kun bæres fire arveanlæg
videre til næste generation, hvilket i et to allel system med p=0,5
svarer til nedenstående fem mulige genfrekvenser, såfremt de to forældre er
heterozygoter:
AA x AA q=0 AA x Aa q=0,25 AA x aa q=0,5 Aa x Aa q=0,5 Aa x aa q=0,75 aa x aa q=1Er genfrekvensen 0 eller 1, siges genet at være tabt eller fikseret. Trækkes der fra en udgangspopulation med en genfrekvens på p =0,5 fire gener, er chancen for tab eller fiksering (alle fire gener er a eller alle er A) 0,54 = 0,0625.
Figur 3.6.
![]() |
Ved ekstremt lave eller høje genfrekvenser har antal individer endnu større betydning for, om et gen går tabt eller fikseres. I den store population kan selv gener med meget lave frekvenser fastholdes. Som generel regel kan afledes af ovenstående figur, at en stor population tælles i hundrede og små populationer tælles i tiere.
Populationsstørrelse er problemet når man taler om truede dyrearter. Såfremt en art kommer under 100
avlsindivider vil den stort set kun kunne overleve såfremt der gøres en indsats for at forøge
den effektive populationsstørrelse, se lektion 9.3.
I den lille population vil såfremt den overlever ske meget hurtigere ændringer væk fra udgangspopulationen.
Darwin beskrev fænomenet som 'evolution by isolation', han baserede sin teori på iagttagelser på
de mange isolerede øer i Stillehavet. Her var dyrelivet meget forskelligt
fra dyrelivet på kontinenterne, og han konkluderede at her var evolutionen gået særligt
hurtigt på grund af isolationen.