3.4 Selektion mod heterozygote

Foregående side

Ved selektion mod heterozygote kan man bruge samme opstilling som ved selektion for heterozygoter. Selektion (s) på den recessive og dominante, der nu er negativ, skal opfattes relativt i forhold til den heterozygote type.

 Ved selektion får man:
---------
Genotype         EE               Ee             ee       Total
Frekvens         p2               2pq            q2       = 1,00
Fitness          1-s1              1            1-s2      
Proportion       p2(1-s1)         2pq           q2(1-s2)   = 1-p2s1 - q2s2
efter selektion
---------

Efter selektion beregnes genfrekvensen ved gentællemetoden, som vist i afsnit 3.2.

              q' = (q2*(1-s2) + pq)/(1-p2s1 - q2s2) 

Frekvensen q' repræsenterer de gener der overlever og vil således svare til genfrekvensen i næste generation før selektion.
Der opstår ligevægt ved

          delta q  = pq(ps1-qs2)/(1-p2s1 - q2s2) = 0

 
            q(hat) = s1 / (s1 + s2)

Figur 3.5.

Fitness ved negativ overdominans er skitseret i figur 3.5, hvor de to homozygote typer har en fitness, der er højere end de heterozygote, hvis fitness sættes til 1.

Man får, at når genfrekvensen q er større end ligevægts frekvensen q(hat) et positivt delta q, og når genfrekvensen er mindre, et negativt delta q. Selektion mod heterozygoter er derfor en ustabil situation. I visse tilfælde kan der være selektion mod de heterozygote i en livsperiode og selektion for dem i en anden, der kan derved alligevel opstå ligevægt.

Et eksempel på selektion mod heterozygoter har man ved kromosompolymorfien hos blåræve, der er vist i afsnit 10.3. De heterozygote individer har lavere reproduktionsevne end de homozygote individer, men polymorfien findes endog i de fleste naturlige populationer.

Næste side