Kvantitative egenskaber er karakteriseret ved at være påvirket af effekten
af alleler i mange loci og af milieu påvirkninger. Alleler som påvirker
kvantitative egenskaber, kan identificeres ved hjælp af genetisk kortlægning
med DNA markører, eller ved kendskab til kandidatgener på grundlag af basal
fysiologi og udvikling af egenskaben. Avlsværdi er den del af genotypeværdien
der kan genfindes hos afkom. Det relative bidrag af genotypen og af milieuet
kan måles via det relative bidrag til den totale varians fra den additive
genetiske (avlsværdi) varians og milieu variansen. Additiv genetisk varians
kan feks. bestemmes via beregning af forældre-afkom korrelation, og milieu
variansen måles som en rest. Heritabiliteten bestemmes som en ratio mellem den
additive varians og den phenotypiske (totale) varians. Heritabiliteten kan anvendes
til at forudsige resultatet af et selektionsprogram, eller ved estimering af
avlsværdi.
------
I første lektion blev givet en definition på begreberne fænotype og genotype for en kvantitativ egenskab ud fra nedenstående
ligning. Begreberne er indtil nu kun anvendt på kvalitative egenskaber.
Fordelingen af fedtprocent er karakteriseret ved en middelværdi og en spredning. For SDM (Sortbroget Dansk Malkerace)
er middelværdien 4,3 procent og spredningen er 0,25 procent enheder. Dvs. at de fleste køer har fedt procenter omkring 4,3,
og kun meget få har fedtprocenter på 3,5 eller 5,0. For Jersey racen derimod er middelværdien 6,4 procent.
Et dyrs præstation vil altid skulle bedømmes ud fra populationens middelværdi. F.eks vil en Jersey ko skulle måles ud fra
Jerseys middelværdi og ikke i forhold til SDM's.
Ved de kvantitative egenskaber er det almindeligvis sådan, at de er påvirket af effekten af mange genpar, så taler man om polygenisk nedarvning i modsætning til (monogenisk) enkelt-gen-nedarvning, der har været omtalt i de foregående kapitler.