Eksempel på beregning af avlsværdi indeks for mælkeydelse for tyr på grundlag af målinger på 20 stk. havlsøskende afkom.
| Figur 7.2.
Eksempel på beregning af avlsværdi indeks for mælkeydelse for tyr på grundlag af målinger på 20 stk. havlsøskende afkom. |
|
Her er vist et genealogisk diagram (Figur 7.2) med relevante slægtskabskoefficienter for beregning af avlsværdiindeks på grundlag af målinger på halvsøskendeafkom (en afkomsundersøgelse).
Herunder er grafisk vis yderligere 3 eksempler på definition af slægtskabskoefficienter for ensartede slægtskabsforhold. Der findes adskillige, flere hvoraf en del vil blive nævnt i nedenstående tabel.
Figur 7.3.
 |
 |
 |
Avlsværdiindeks på grundlag af halvsøskendemålinger. |
Avlsværdiindeks på grundlag af helsøskendemålinger. Begge forældre vil have samme slægtskabsforhold til de målte individer, derfor vil et indeks være det samme for en helbroder eller hver af de to forældre. |
Avlsværdiindeks på grundlag af måling af de to forældre. |
I nedenstående tabel er vist opstilling for de estimerede avlsværdier i en række konkrete tilfælde med ensartede slægtskabsforhold. De relevante slægtskabskoefficienter er indsat, og når der er mange (uendelig mange) observationer, er grænseværdierne af regressionskoefficient og den kvadrerede sikkerhed anført.
Tabelparametrene er defineret i afsnit 7.1; den dækker kun et meget
ringe udsnit i brug af formlen, og næsten kun hvor der er pæne løsninger.
Linie 1 i tabel svarer til anvendelse af formel med 0 målinger og man får,
at avlsværdiindekset bliver lig populations gennemsnittet med en sikkerhed på 0,
hvilket giver 'basis' for vurdering af alle de øvrige indeks.
Linie 2 svarer til en meget almindelig situation, den kaldes normalt
individprøve eller phenotypemåling, et dyrs avlsværdi vurderes på grundlag af
måling på dyret selv - ligningen er:
I = A(streg) + h2(P -P-streg) med en kvadret sikkerhed på h2.
Linie 3: der er 2 målinger på dyret selv, det kan f.eks. være kuldstørrelse ved
første og andet kuld. Korrelationen mellem de gentagne præstationer kaldes
gentagelseskoefficienten, den indeholder altid et element af fælles milieu
for de to præstationer.
Linie 4 viser sammenhængen mellem gennemsnits forældre og afkom,
i afsnit 6.4 blev denne relation anvendt til estimering af heritabiliteten.
Linie 7 viser vurdering af en far på grundlag af et uendeligt stort antal afkom,
dette svarer til definitionen af avlsværdi, og man ser at dette er korrekt,
idet vægtfaktoren er lig 2 og sikkerheden lig 1.
Sikkerhed ved avlsværdivurdering
| Figur 7.4. Sikkerhed ved afkomsundersøgelse - afhængighed af antal afkom og heritabilitetens størrelse |
 |
Der skal tilføjes et par generelle bemærkninger om sikkerheden på avlsværdibestemmelsen. Ved undersøgelse af formlen for sikkerhed kan udledes:
1) Ved høj heritabilitet er individets egen fænotypemåling
en god informationskilde.
2) Ved lave heritabiliteter kan mange målinger kompensere for ringe sikkerhed ved den enkelte måling. Mange målinger
kan kun skaffes ved store afkomsgrupper, hvor de enkelte dyr enten optræder som afkom eller som hel- eller halvsøskende.
Heritabilitet Størrelse Eksempler ------------------------------------------------------------------- Høj Større end 45 %, Fedtaflejring, fedtprocent i mælk Lav Mindre end 10 %, Reproduktions egenskaber Middel 15-40 %, Tilvækst -------------------------------------------------------------------
En applet til beregning af de mest almindelige tilfælde af avlsværdi findes her, og eksempel på anvendelse ses nedenstående: det fremgår af eksemplet, at 20 stk halvsøskende afkom er en god informations kilde med størst kvadreret sikkerhed.
