10.2 Normale karyotyper hos husdyr

Metafasekromosomer bliver ved lufttørringsmetoden spredt på tilfældig måde i et plan på objektglasset. Ved fotografering udvælges celler hvor kromosomerne ikke overlapper, og hvor kromosomerne samtidig er så lidt kontraherede som muligt, se feks. blåræve metafasekromosomerne, der er vist i afsnit 10.3.

Når kromosomerne er båndfarvede, kan de sættes op parvis, som vist i figur 10.1. De er sat op ifølge internationalt anerkendte nummereringsmetoder. Nummereringsmetoderne går i store træk ud på at ordne dem efter størrelse og/eller centromerets placering. Indenfor hvert kromosompar stammer det ene fra dyrets far og det andet fra dyrets mor. Hver husdyrart har specifikke kromosomer både med hensyn til antal og form, antallet går fra minkens 30 til hundens 78. Dyr med mange acrocentriske kromosomer har normalt flest, så hos hunden er der næsten kun acrocentriske, hvorimod mink næsten kun har metacentriske kromosomer.

Figur 10.1. Kvæg kromosomer, 2n=60,XY, farvemetode BrdU inkorporation - Acridin Orange Svinekromosomer, 2n=38,XX

. . Kattekromosomer, 2n=38,XX . .

Der er stor lighed mellem kvægets kromosomer og kromosomerne fra får og ged. Geden har 60 kromosomer, der stort set er identisk med kvægets lige bortset fra kønskromosomerne X og Y. X-kromosomet hos ged er acrocentrisk og Y-kromosomet er meget mindre end kvægets. Hos får er der de samme forskelle med hensyn til kønskromosomerne, men herudover er der sket 3 centromerfusioner for kromosomerne 1/3, 2/8 og 5/11 i forhold til kvæg og ged, derfor har får 54 kromosomer.
Der kan forekomme normale fertile afkom efter en parring mellem en hun ged og et han får, hvorimod fostrene dør i den omvendte kønskombination. Drægtighedstidens længde er næsten identisk for får og ged ca. 148 dage.

Mink har kun 30 kromosomer, se næste afsnit eller her. Der er en vis lighed mellem mink og katte kromosomer.

De to rævearter, der findes på de danske pelsdyrfarme, rødræv og blåræv har henholdsvis 34 og 50 kromosomer. Rødræv har kun metacentriske kromosomer og udover de almindelige 34 kromosomer har de fra 1 til 5 mikrokromosomer, betydningen af mikrokromosomerne er ikke kendt. Blåræven har 2 par acrocentriske kromosomer og alle de øvrige er metacentriske.
Der kan forekomme nonfertile afkom efter en parring mellem de to rævearter. Drægtighedstidens længde er næsten identisk for de to arter ca. 58 dage. Denne krydsning har til tider været meget populær i pelsproduktionen.
Hunden har 78 kromosomer, der bortset fra kønskromosomerne alle er acrocentriske.

Heste har 64 kromosomer og æsel har 62, og der kan produceres ikke fertilt afkom efter parring mellem hest (mor) og æsel (far). Denne krydsning kaldes et muldyr.

Hønsenes kromosomer ligner kromosomer fra de fleste fugle og krybdyr. Der er 6 par kromosomer, der minder om pattedyr kromosomer, og mange såkaldte mikrokromosomer, 2n= 78. Kønskromosomerne er blandt de største kromosomer, de betegnes som ZZ hos hanen og ZW hos hønen, hønsekromosomer se her.

Når der arbejdes med kromosomkortlægning vil man gerne kunne placere et gen på et bestemt sted på kromosomet, for hver art er der derfor lavet en standard med nummerering af de enkelte bånd på hvert enkelt kromosom. For denne nomenklatur har man også vedtaget at kalde den korteste kromosomarm for p-armen og den længste for q-armen. Ved opsætning af kromosomer vender q-armen altid nedad. Bånd numrene går fra centromeret ud mod telomerene.

Næste side