10.3 Kromosomfejl hos husdyr

Såfremt et individ ikke har et balanceret kromosomsæt med to kromosomer i hvert par, vil det normalt give sig til kende på dyrets phenotype med afvigende egenskaber. Og dyr med et ubalanceret kromosomsæt vil almindeligvis være sterile og ofte med nedsat livskraft. Dyr der har et balanceret kromosomsæt vil være phenotypisk normale. Kromosomfejl hos dyr med normal phenotype bliver normalt opdaget ved at f.eks. en tyr har alt for lav fertilitet, karyotypen fra en sådan tyr er vist i figur 10.2.

Kvægkromosomer 2n=60,XY, farvemetode BrdU indkoporation - Acridin Orange, Translokation 1/8. Christensen, K., Agerholm, J.S. & Larsen, B. 1992a. Dairy breed bull with complex chromosome translocation: Fertility and linkage studies. Hereditas 117, 199-202.

Figur 10.2 Kvæg translokation mellem kromosom 1 og 8.

Af andre typer af kromosomfejl kan nævnes trisomier, hvor trisomi 21 hos mennesker er den mest velkendte. Den forekommer med ca. 1 for hver 500 fødsler. Hos husdyr er trisomier ret sjældne men kan dog forekomme, nedenstående er vist trisomi 28 hos kvæg.
Kvægkromosomer 2n=61,XX, farvemetode BrdU indkoporation - Acridin Orange, Trisomi 28 (Figur 10.3)

Normalt aborteres dyr med trisomi 28, men enkelte dør omkring fødselstidspunktet.

Hos mange af vore husdyr findes mindre grove kromosomfejl. De består eksempelvis i at to acrocentriske kromosomer fusionerer. Dette kaldes en centric fusion.
Den mest kendte er 1/29 centromer fusion mellem kromosom 1 og 29 hos kvæg. Når en sådan fusion forekommer i heterozygot form, giver den anledning til svagt nedsat fertilitet, i størrelsesorden af 10 procent, når det drejer sig om omløberprocent.

En tilsvarende centromerfusion findes hos blåræve, og her er effekten af samme størrelsesorden, når det drejer sig om kuldstørrelse, se nedenstående tabel, hvor kromosomtallet 49 svarer til en heterozygot med hensyn til centromerfusion. Data fra Christensen et al. Hereditas 1982, 97:211-215.

Tæve kromosomtal     Antal kuld            Kuldstørrelse
      48                  16                    11,9
      49                  42                     9,8
      50                  17                    11,2

Fædre kromosomtal      
      48                  10                    12,2
      49                  52                    10,1
      50                  13                    11,2

Figur 10.4.
En centromerfusion mellem to kromosomer resulterer i at kromosomtallet varierer mellem 48 og 50 hos blåræve

Hos mus er kendt individer, der har op til 7 centromerfusioner. Disse mus har, når alle fusionerne forekommer i heterozygot form, meget stærkt nedsat fertilitet.

Figur 10.4a. Udspaltning af kromosomer fra centromerfusions heterozygoter resulterer i nondisjunktion og uniparantal disomi.

Imprinting: Der findes centromer fusioner der involverer alle musens 20 par acrocentriske kromosomer. Sammenparres to mus der begge er heterozygotiske for en centromerfusion opstår der spontant afkom der har modtaget 2 kromosomer af et par fra den ene forældrer og nul fra den anden, se figur. Et sådant individ har i princippet et balanceret kromosomesæt, men det er ikke altid normalt. For ca. halvdelen af musens kromosomer er det nødvendigt, at der skal være et maternelt og et paternelt kromosom i et par for at individet kan udvikle sig normalt. Dette fænomen skyldes af der er forskel på hvilke gener der er on/off afhængigt om kromosomet kommer fra faderen eller moderen. Fænomenet kaldes imprinting og det er vigtigt for at forstå hvorfor kloning af ikke embryonale celler volder så store vanskeligheder. Ukorrekt hanligt og hunlige imprinting giver anledning til at forholdet mellem placenta og fostret bliver skævt , hvilket giver anledning til stor fosterdød. Det er også mange andre abnorme tilstande som forkert eller manglende imprinting giver anledning til.

Tyrekvier: Kromosomundersøgelse kan anvendes til at påvise sammensmeltning af de placentale blodbaner hos tvillinger af forskelligt køn hos kvæg. Sammenblandingen giver sig udslag i, at der kan etableres stamceller for hvide og røde blodlegemer fra begge dyr med proportioner gående fra 0 til 100 procent af den rigtige 'type'. Er der for stor en sammenblanding giver det anledning til at kviekalven får misdannede kønsorganer 'en tyrekvie' og dermed bliver infertil. Tyrekalven har normal fertilitet, men i forbindelse med faderskabssager, der normalt gennemføres på blodprøver, får man på grund af kimerismen ikke entydige resultater.
Ved blodprøvetagning til faderskabssag bør det derfor oplyses, såfremt kalven er en tvilling.

Figur 10.5. Heste kromosomer 64, XX

Kønskromosomfejl hos hopper: Hopper med XY kønskromosomer er ret almindelige i visse halvblodsracer. Endvidere findes der en del hopper med XO eller XXX kønskromosomer. De viste kromosomer stammer fra en hest, hvor det ene X kromosom, altid det inaktiverede, er 2 q-arme, figur 10.5. Billedet er stillet til rådighed af I. Gustavsson, Sveriges Landbrugsuniversitet.

Auli Mäkinä, ved universitetet i Helsinki har en god oversigt over kromosom afvigelse hos hest.

Celler der dyrkes i to cycler, med BrdU tilsat i første cyklus, kan afsløre fænomenet SCE (sister chromatide exchange). SCE kan identificere individer med ustabile kromosomer eller anvendes til mutagenitetstest, idet antallet af SCE er proportional med dosis af mutagenet. Nedenstående er vist mink kromosomer, der udviser SCE eller Harlekin kromosomer. De kromosomer hvor der ikke har været nogen SCE udviser på kromosomet to ubrudte strenge en lys og en mørk, hvor der er SCE skifter strengen farve. For at der kan ske SCE må der nødvendigvis have været et brud på DNA'et på begge strenge.

Figur 10.6. Mink kromosomer 30 XY, der viser sister chromatin exchange

Næste side