En af forudsætningerne for H-W-ligevægten er, at der er tilfældig parring i populationen. Der opstår i sådanne populationer altid genetisk ligevægt efter en generations tilfældig parring. Forudsætningen er, at der er samme frekvens hos hanner og hunner.
Ved kønsbunden nedarvning etableres der ikke nødvendigvis samme frekvens hos hanner og hunner efter en generations tilfældig parring, idet de to køn får deres gener fra to forskellige kilder.
Hos pattedyr får hannerne alle de kønsbundne gener fra deres mødre, hvorimod hunnerne får deres gener med halvdelen fra fædre og halvdelen fra mødre. Hos fugle er det omvendt, idet det er hunnerne, der er det heterogametiske køn.
Eksempel, orangegenet hos katte: I en population blev fundet følgende antal af de tre genotyper, hvor orangegenet (O) giver gul farve. Genotypen Oo giver en blandingsfarve, der er forårsaget af den tilfældige X-kromosominaktivering hos XX individer.
--------- ------ hunner --------- ----- hanner ----- Genotype OO Oo oo Total O o Total Antal 3 53 117 173 28 149 177 Frekvens 0,02 0,31 0,67 = 1,00 0,16 0,84 = 1,00 ----------
Kønsbundne gener hos pattedyr viser genet direkte hos hanner, dvs. genotypefrekvens er lig genfrekvens. Hos hunnerne derimod er beregning af genfrekvens identisk med beregning som for autosomale gener, som vist.
Frekvensen af O beregnes som p = (2*3 + 53)/(2*173) = 0,17
do o do q = (2*117+ 53)/(2*173) = 0,83
------
1.00
Som det ses, er der en ringe forskel mellem frekvensen hos han og hunkøn. Er der en forskel halveres den for hver generation med tilfældig parring, så H-W ligevægt vil derfor i praksis være genetableret efter få generationer, såfremt populationen er kommet ud af ligevægt. Phenotypisk er heterozygoten dog speciel, da kun det ene gen virker i hver enkel celle. Phenotypen opstår som følge af en tilfældig opblanding af celler med alternativt aktive gener.
Hele det ene X-kromosom er inaktivt, hvilket kan ses i kromosompræparat, figur 2.4, fra grise. Til højre ses et billede af en heterozygot hunkat med genotypen Oo. Den har pletter af gul og pletter af sort som skyldes alleler i det kønsbundne orange locus. Den hvide farve skyldes et autosomalt gen for brogethed.
Figur 2.4 Heterozygot hunkat med genotypen Oo i det kønsbundne Orange lokus.Foto Bodil Andersen, Bogense. Det giver blandingsfarven gul og sort med varierende pletstørrelse. Dette skyldes tilfældig inaktivering af det ene X-kromosom hos pattedyr hunkøn. Se det inaktive X-kromosom med en cirkel omkring. |
 .
|
Det inaktive X kromosom er påvist ved en Acridin orange farvning på celler, der har været dyrket i 6,5 timer med BrdU (Brom deoxy-Uridine). DNA-syntese, der foregår efter tilsætningen, kan ses som svagt farvede områder på kromosomerne; der er en cirkel om det inaktive X kromosom. Man ved i øvrigt, at de aktive gener replikerer tidligt i cellens cyklus, og de findes derfor i de hvide bånd.
Når der er tale om kønsbundne recessive sygdomme vil langt de fleste tilfælde opstå hos hankøn. Blødersygdom (hæmofili) hos mennesker er et af de mest kendte eksempler på kønsbunden recessiv nedarvning, hvor frekvensen hos drenge er 100 gange større end hos piger. Dette opstår når genfrekvensen er 0,01, hvilket svarer til frekvensen hos drenge. Hos piger derimod skal genet komme fra både far og mor med hver en sandsynlighed på 0,01; dette svarer til en hyppighed hos piger på 1 blandt 10000.