Når man kender genfrekvenserne i en population kan man beregne genotypefrekvenserne for de enkelte genotyper under forudsætning af H-W-ligevægt. Der kan tilsvarende beregnes parringstype frekvenser under tilfældig sammenparring ved hjælp af sandsynlighedsregningens multiplikationsregel og man får, idet det skal bemærkes, at når de to genotyper er forskellige ganges der med 2, da de kan kombineres med de to typer i modsat rækkefølge.
| Afkom udspaltning | |||||
| Parringstype | Frekvens | AA | Aa | aa | |
| AA x AA | p2 x p2 | = p4 | 1 | ||
| AA x Aa | 2 x p2 x 2pq | = 4p3 x q | 0,5 | 0,5 | |
| Aa x Aa | 2pq x 2pq | = 4p2 x q2 | 0,25 | 0,5 | 0,25 |
| AA x aa | 2 x p2 x q2 | = 2p2 x q2 | 1 | ||
| Aa x aa | 2 x 2pq x q2 | = 4pq3 | 0,5 | 0,5 | |
| aa x aa | q2 x q2 | = q4 | 1 |
Beregning af parringstypefrekvenser er vigtige i forbindelse med kontrol af monogenetiske arvelige sygdomme. Dette emne
behandles indgående i lektion 5, hvor de klassiske udspaltningsforhold
hos afkom analyseres statistisk.
Applet til beregning af
parringstypefrekvenser.
Eksempel på anvendelse af appleten er vist nedenstående med q=0.005.
99% af de recessive afkom kommer fra normale forældre.
Genfrekvenser har endvidere et stort anvendelsesområde indenfor racestudier. Der er en tendens til, at genfrekvensen for nærtbeslægtede racer ligger tættere på hinanden end for fjernt beslægtede racer.
I ovenstående tabel er gengivet resultater fra studie over albumintyper hos nogle danske hunderacer. Der er en fast og en slow albumin allel, når serum testes på en elektroforesegel. De har allel betegnelserne henholdsvis F og S. Frekvensen varierer mellem hunderacerne fra 0 til 1. Undersøgelsen er gennemført af K. Christensen et al. 1985; Hereditas, 102:219-223.
I nedenstående tabel er gengivet resultater fra studie over mikrosatelliter hos nogle danske hunderacer samt hos blå- og rødræv. Der er vist resultater fra tre systemer hver med mange alleler, der er betegnet som længden af DNA-strengen mellem de anvendte primere. Frekvensen varierer betydeligt mellem hunderacerne. Hundeprimerne virker på begge rævearter, hvilket indikerer stor genetisk homologi mellem hunde og ræve. He angiver noget om systemernes informativitet, som er afhængig af procenten af heterozygoter i den pågældende population. Genetisk set er det de heterozygote dyr, der er mest informative. Ved faderskabssager eller ved andre genetiske undersøgelse giver homozygoter ingen information om, hvilket af forældrenes gener et afkom har fået. Undersøgelsen er gennemført af M. Fredholm et al. 1995; Mamalian Genome, 6:11-18.
