3.2 Selektion mod den recessive

Foregående side

Ved selektion mod den recessive får man følgende opstilling. Selektion (s) mod den recessive skal opfattes relativt i forhold til de dominante typer. Lille s er den proportion af en given genotype, der bortselekteres i hver generation. 

Ved selektion får man:

---------
Genotype         EE               Ee             ee       Total
Frekvens         p2               2pq           q2        = 1,00
Fitness           1                1            1-s      
Proportion       p2               2pq           q2(1-s)   = 1-sq2
efter selektion
---------

Efter selektion beregnes genfrekvensen ved gentællemetoden, q' bestemmes som halvdelen af heterozygoterne plus de overlevende recessive relativ til halvdelen af proportionen efter selektion af alle overlevende gener, der er lig 1-sq2. 

            q'  = (2pq/2 + q2(1-s))/(1-sq2)

Figur 3.3. Selektion mod den recessive og ændring i genfrekvens over generationerne. Ved lave genfrekvenser er ændringerne meget langsomme.
Frekvensen q' repræsenterer de gener der overlever og vil således svare til genfrekvensen i næste generation før selektion. Formlen kan anvendes gentagne gange, hvor man hver gang gå en generation frem. I højre side af formel indsættes det q' der beregnedes i foregående generation osv.

I figur 3.3 kan man se en sådan anvendelse. Ved stærk selektion, s=1, ændres genfrekvensen meget hurtigt ved høje genfrekvenser. Er genfrekvensen derimod lav, påvirkes frekvensen kun i ringe grad. Populationen parkerer genet i en slags venteposition. Dette er meget ubehageligt, såfremt det drejer sig om et sygdomsgen i en husdyrbestand. Man bliver aldrig helt af med det skadelige gen. Der er derfor stor interesse for at finde DNA testmetoder, hvorved man kan påvise heterozygote anlægsbærer.

Det fremgår endvidere, at ved et svagt selektionstryk er ændringerne i genfrekvensen altid meget langsomme.

Ved s=1 kan formlen for genfrekvens ændring udvides til at gælde n generationer og man har, når q0 er genfrekvensen i udgangspopulationen: 

	qn = q0/(1+n*q0)

Herfra kan n isoleres og det kan beregnes, hvor mange generationer det vil medgå for at opnå en given ændring i genfrekvensen q. 
	 n  = 1/qn - 1/q0

Eksempel: Genfrekvens ændres fra 0,01 til 0,005 
      n  = 1/0,005 - 1/0,01 = 200 - 100 = 100

der vil medgå 100 generationer for at nedbringe frekvensen af et letalgen fra 1 procent til 5 pro mille.

Applet til at beregne ændring i genfrekvens for forskellige fitness kombinationer, klik her, se nedenstående graf med eksempel på 1 generations selektion mod den recessive med fitness på 0,5.

DNA test og bortselektion af heterozygote handyr
For recessive sygdomme går der uendelig lang tid med at fjerne et sygdomsgen fra en population, når man kun kan selektere mod den recessive. I mange populationer er der relativt meget færre handyr end hundyr, derfor kan det ofte betale sig kun at DNA teste handyrene. De bidrager med halvdelen af generne til den nye generation, og man vil derfor kunne nedbringe frekvensen af sygdomsgenet til halvdelen i hver generation, såfremt der kun avles med hannerne, der er fri for sygdomsgenet. Man vil samtidig opnå, at der ikke sker nogen udspaltning af de recessive syge individer.
Eksempel: Hos SDM malkekvægracen forekommer den recessivt nedarvede sygdom, BLAD (Bovin Leucocyte Adhesion Deficiency). I 1992 var man oppe på en genfrekvens på 15 % i hundyr populationen af BLAD genet. Ved systematisk at gennemføre 'BLAD DNA test' på de nye tyre er frekvensen i 1999 langt under 10 %. Og frekvensen af BLAD-genet halveres for hver ny generation.

Næste side