Ved indavl øges frekvensen af homozygot recessive individer i populationen, dette gælder især når genfrekvensen er lav.
Eksempel: I en population er genfrekvensen af et recessivt gen 0,01 svarende
til at frekvensen af homozygot-recessive individer er
0,0001 eller 1 per 10.000. Dannes en ny generation ved kun at anvende helsøskendeparringer,
får man en indavlsgrad på 25 % hos alle individer i næste generation.
I denne population er frekvensen af homozygot-recessive proportional med antallet af heterozygote
individer (2*0,01*0,99 = 0,0198) og deres chance for at der ved helsøskendeindavl, se figur 4.1,
sker udspaltning af den recessive (1/16),
der svarer til et af generne, sygdomsgenet.
Det kan enten være bedstefaderen eller bedstemoderen, der er bærere
af sygdomsgenet, derfor skal den samlede sandsynlighed
ganges med 2.
Den samlede sandsynlighed for homozygot-recessive individer er derfor 2*0,0198/16 = 0,0025,
hvilket er en forøgelse på 25 gange i forhold til den oprindelige udavlede population.
(Ved beregningerne er der ikke taget hensyn til de få tilfælde hvor andre kombinationer
af heterozygote
og homozygote er bedsteforældre, så resultatet afviger lidt i forhold til de nedenstående generelle formler),
indsættes i taleksemplet får man q2 + pqF =
0,0001 + 0,99*0,01*0,25 = 0,0026.
Det samlede antal homozygot-dominante vil tilsvarende blive forøget med samme proportion som de recessive på bekostning af de heterozygote individer, og man har under indavl i forhold til forventede antal under Hardy-Weinberg-ligevægt følgende forventninger, exp:
---------
Genotype AA Aa aa
Frekvens, exp p2 2pq q2
+pqF -2pqF +pqF
Disse forventede frekvenser kan give anledning til at
beregne indavlsgraden i subpopulationer;
som giver F = (H0 - Hn)/H0 ,