I mindre populationer vil man gerne holde den generelle indavlsstigning på et så lavt niveau som muligt. En af måderne, man kan reducere indavlen på, er at sørge for, at alle dyr får lige meget afkom der fortsætter som avlsindivider. I princippet skal hvert individ være far eller mor til et hanligt og et hunligt afkom. Er dette tilfældet, vil den effektive populationsstørrelse være 2 gange den faktiske. Dette skyldes, at man ved tilfældig sammenparring i en H-W population i princippet vil have en fordeling af afkom pr individ, der svarer til en venstreskæv binominalfordeling (en Poissonfordeling) med middelværdi to, og derved vil fordeling af afkom pr individ være 0, 1, 2, 3, 4 som de hyppigste. Dvs. der er en del individer, der slet ikke får afkom.
For at sikre minimal indavl er det nødvendigt at arbejde systematisk, og de bedste systemer går på cirkulær parring.
I figur 9.6 er vist cirkulære halvsøskende- og helsøskendesystemer, hvor
helsøskendesystemerne er dem der lettest finder praktisk anvendelse. Halvsøskende systemet
gentages på samme måde i hver generation, hvorimod helsøskende systemet har en cyklus på
to generationer.
Den praktiske udformning er næsten kun mulig for helsøskende, idet der ved halvsøskende
er nødvendigt at hunnen føder 2 gange, for at dens afkom kan være halvsøskende. Helsøskende
systemet gennemføres hos mus ved at lade hun ungen blive i den kasse, hvor den er født, hvorimod
dens helbroder flyttes til kassen ved siden af.
| Figur 9.6 Cirkulære parrings systemer med minimum indavl. |
|