![]() Figur 6.4. Eksempel på selektionsforsøg der danner basis for beregning af heritabilitet. |
R = h2*S kan også opfattes som regression af afkom på gennemsnittet af de to forældre, hvor regressionskoefficienten b er svarer til h2.
Heritabilitets estimering p.g.a. en beregnet korrelation.
Selektionsforsøget til bestemmelse af heritabiliteten tager lang tid, i det mindste
adskillige generationer. Nu vil
der nu blive præsenteret metoder til bestemmelse af heritabiliteten på grundlag af
data fra kun en generation.
Heritabilitet (h2) kan bestemmes som den beregnede korrelation (r eller t) mellem beslægtede individer i forhold til
slægtskabsgraden (a). Dette gælder såfremt
arv er den eneste årsag til lighed mellem de pågældende individer
og der ikke er indavl. Formel med symboler er følgende:
h2 = r/a, eller r = a*h2.
Korrelationsberegning kan ske efter klassiske statistiske beregningsmetoder (Figur 6.5), eller hvor der er flere ligestillede individer som f.eks, en gruppe halvsøskende ved hjælp af variansanalyse og den dertilhørende intraklassekorrelation.
Figur 6.5. Eksempel på todimensional fordeling til beregning af korrelation, typisk egenskab hos mor og afkom eller mellem hel eller halvsøskende. ![]() |
Beregning af heritabilitet kan ske både på grund af hel- og halvsøskendemateriale som, feks. findes hos alle multipare dyr. Heritabiliteten er et udtryk for, hvor meget dyrene ligner hinanden på grundlag af at de bærer fælles arveanlæg.
Hos f.eks. helsøskende er der som tillige nævnt ofte milieumæssige årsager til lighed. Det er især i de første levemåneder, hvor hvert kuld har sit eget specifikke milieu, idet moderen og dens moderegenskaber er en vigtig faktor for kuldets trivsel. Symbolet for denne komponent til lighed mellem beslægtede individer er som nævnt i foregående afsnit c2. Halvsøskende, der har fælles far, har normalt kun genetiske årsager til lighed.
Den generelle formel for fortolkning af korrelation mellem beslægtede individer bliver, idet der som symbol for denne korrelation anvendes t:
t = a*h2 + c2
Heritabiliteten beregnes nu på grundlag af halvsøskendekorrelationen, hvor c2 er 0, derefter beregnes c2 på grundlag af helsøskendekorrelationen.
Eksempel. Minkvægt ved 8 ugers alder, i alt 508 dyr fordelt på
107 kuld med 37 fædre.
Ved en statistisk analyse af vægtene for de 508 minkhvalpe blev
fundet. Halvsøskendekorrelation t = 0,03 og
helsøskendekorrelation t = 0,41.
Indsættes disse resultater i den genetiske model får man:
Halvsøskendekorrelation t = (1/4)*h2 + 0 = 0,03 svarende til h2 = 0,12.
Ved den meget unge alder er der en meget lav heritabilitet for vækst, hvorimod de maternelle faktorer spiller en stor rolle. For at se de statistiske beregninger på mink vægt estimaterne klik her.
Materiale til beregning af heritabilitet af højde hos mennesker er vist i lektion 1.
Heritabiliten blev som nævnt i lektion 1 beregnet som regressionen af
afkom på gennemsnittet af begge forældre. Den er for højde hos mennesker ca. 0,6.
Korrelationen mor-afkom er fundet til 0,4 mens korrelationen far-afkom kun har
en størrelse på 0,2. Forholdet med en lavere korrelation mellem far og afkom end mellem
mor og afkom må tilskrives at der er et betydeligt fælles milieu mellem mor og afkom.
For at se data og det anvendte SAS program for 2000 materiale klik her. Vil du køre din egen analyse overfør program og data via clip board til SAS, Dette gøres ved at trække musen hen over både program og data for at definere en blok. Når du har defineret blokken, gå op i edit feltet og gå til copy; når du har åbnet SAS bruges paste i edit feltet.
Her er et par små eksempler på anvendelse af variansanalyse til beregning af gentagelseskoefficient for minkkuld og heritabilitet for kroplængde hos svin. Programmerne hentes til SAS for minkmateriale klik her og for grisemateriale klik her Brug clip board som forklaret ovenfor.
Endelig er der et meget stort dataset fra grise med flere målinger (dgl. tilvækst, foderforbrug og kødprocent) fordelt på hel- og halv-søskendegrupper klik her